Værksted
Skræddersyede løsninger i tyndpladebeklædning
På vores værksted fremstiller vi isoleringsbeklædning, der opfylder tekniske krav, sikrer materialernes holdbarhed og beskytter mod vejrforhold. Beklædningen udføres primært med pladekapper i forskellige tyndpladematerialer, som vi bearbejder på vores moderne værksteder med specialudstyr.
Vi arbejder med materialer som aluminium, aluzink, rustfrit stål, galvaniseret stål og lakeret plade. Valget af materialer afhænger af kundens behov og krav til vejr- og korrosionsbestandighed. Vi tilbyder også rådgivning om materialernes egenskaber for at sikre den optimale løsning.
Vores erfarne medarbejdere har en stærk håndværksmæssig tilgang og en løsningsorienteret indstilling til alle opgaver. Med deres kreativitet og ansvarlighed sikrer de høj kvalitet i alt, hvad vi leverer.
Effektiv produktion og levering af tyndpladebeklædning
På vores værksted omdanner vi hurtigt tegninger og opmålinger til skærefiler til vores laser- og plasmaskærere, hvilket sikrer en effektiv og hurtig problemløsning.
Vi leverer alle typer tyndpladebeklædning til vores montører i både ind- og udland. Vores sortiment omfatter beklædning til rør, bøjninger, flanger, ventiler, tanke, beholdere og kedler. Vi fremstiller også faconstykker, runde og firkantede kanaler samt dimensionering af blæsere, alt med fokus på håndværksmæssig præcision.
Når beklædningen er klar, sørger vi for en komplet proces fra fremstilling til montering. Vores pladeisolering af udendørs anlæg er designet til at modstå selv det hårdeste danske vejr.
Kramer Industri A/S leverer også kapper til andre virksomheder i branchen og udfører tyndpladeopgaver baseret på eksterne tegninger. Vi værdsætter det gode samarbejde med vores partnere, som anerkender vores høje kvalitet og omhyggelige arbejde.